Sapere Aude 1
19-08-08 af C SUndergenre: Superheltepoesi
Dette er første udgave af indledningsdigtet til en serie om en superhelt.
Tusmørke gled over hustagene.
Belles genvej injicerede ham med angst,
skød en jernkold glasmur op
så ånden, frit udsyn, klare tanker, dukkede til.
Aldrig mere fri, men aldrig mere tynget af lænker,
hvert spring lød som en tigers brøl,
stigende, tiende, skrigende, bestigende natten
der kom. Skyggerne var borte.
Et lys skinnede på hans hvide bryst,
katteøjnene i baggården glimtede,
han kridtstregede luften mellem røde tegltag,
en tavletegner i zig
zagvolta kvist til kvist.
Nattens sorte Guiness inddrak gløden
i asken, pulserende åndedræt, mulden
rørte han aldrig, strøede med sne og gnister.
Beriget. Den han er, kan han ikke komme fri af.
Men mere end det. Tusmørke.
Belles genvej injicerede ham med angst,
skød en jernkold glasmur op
så ånden, frit udsyn, klare tanker, dukkede til.
Aldrig mere fri, men aldrig mere tynget af lænker,
hvert spring lød som en tigers brøl,
stigende, tiende, skrigende, bestigende natten
der kom. Skyggerne var borte.
Et lys skinnede på hans hvide bryst,
katteøjnene i baggården glimtede,
han kridtstregede luften mellem røde tegltag,
en tavletegner i zig
zagvolta kvist til kvist.
Nattens sorte Guiness inddrak gløden
i asken, pulserende åndedræt, mulden
rørte han aldrig, strøede med sne og gnister.
Beriget. Den han er, kan han ikke komme fri af.
Men mere end det. Tusmørke.
Feedback |