Der kom flere
12-02-08 af C SPludselig var de i stuen.
De andre så jeg på badeværelset
men hvor skal den printer stå?
Jeg fandt endda et par
ved min seng;
først var jeg i tvivl
men den var god nok
der kom flere.
Måske var jeg vel vidende. Det
var jeg vel,
men
hver dag
jeg kom hjem
til dem
havde jeg lige sagt farvel
til dem;
jeg blev trængt.
Hvis bare det kun var kopper
men sagsmapper
chefer
skriveborde
lysstofrør
og fødderne, stemmerne, telefonkim og
alt skraldet fra i går?
Først bar jeg det ud på afsatsen
men ikke Hans
nej
det blev ved.
Pludselig havde jeg ikke plads
til hende
jeg havde med hjem fra byen
sidste år,
pludselig havde jeg
taget arbejdet med
hjem.
Feedback |