PRINT TEKST

Cæsar i solen

12-02-08 af C S
    Var det hvor den vilde tjørn er haven


          med et laurbærkronet blik


    og en krop af vilje


          i morgensolen


    sammen med duggen


          at Historien ventede åndeløst på Cæsar


    som noget længe savnet


          eller en begivenhed i os


    som en flod der brister diger?


     


    Var det på marmorbyens trin


          i aftensolen


    blandt velkendte skygger


          at Cæsar ventede åndeløst på Historien


    som et udødeligt håb


          eller et skrig i Senatet


    der lever


          mens stemmen forstummer


    med de berømte ord?


     


    Var det som en vind


          usynlig


    der alligevel bevæger os?

    Feedback

     

    Giv feedback

    Du skal være logget ind for at give feedback.